JØRGEN JANSENS HARMONIKAORKESTER

Jørgens Jansens Harmonikaorkester blev oprettet i 1974 af den dengang meget unge Jørgen Jansen, som få år før var begyndt at undervise i harmonikaspil.

Han samlede sideløbende med undervisningen nogle få elever i en samspilsgruppe.

Jørgen Jansen engagerede sig flittigt i gruppens samspilsevner og begyndte at arrangere flerstemmigt musik og gruppen fremstod hurtigt som et harmonikaorkester i flere stemmer.

Lige fra starten fungerede orkesteret i aftenskoleregi og det er stadig tilfældet i dag 40 år efter.
Orkesteret har alle årene øvet en aften om ugen på en af Københavns Kommunes skoler.

Ret tidligt begyndte Jørgen at komponere sin egen musik og meget af orkesterets repertoire indeholder hans egne kompositioner.

Det øvrige repertoire indeholder efterhånden et stort og bredt udsnit af forskellige genrer af musik fra hele verden, f.eks. tango, musette, populær klassisk musik, operaarier, operettemusik, wienermusik og populære sange og nyere musik.
Alt arrangeret for harmonika i 3-4 stemmer af Jørgen selv.

I dag består orkesteret af 11 kvinder og 2 mænd i alderen fra 50-80 år, som mødes hver mandag aften på en skole på Amager og to af damerne har faktisk været med i alle 40 år.

Flere af de andre orkestermedlemmer har været med i 20 og 30 år. Mødeprocenten er imponerende høj og stabil mandag efter mandag, hvor sammenholdet og spilleglæden holder liv i orkesteret, ligesom Jørgens ukuelige inspiration og fantastiske engagement højner lyst og energi til at spille musik.

Et 40 års jubilæum som aftenskolehold er utvivlsomt meget unikt. Vi håber at denne koncert bliver et festligt og muntert bevis på vores glæde sammen med hinanden og harmonikamusikken.

Jubilæet er kun en milepæl og bestemt ikke en afslutning på Jørgen Jansens Harmonikaorkester.


Tove Nyeland Andersen


Jørgen dirigerer orkesteret ved orkestrets 40 års jubilæumskoncert i Østerbrohuset
Tilbage til 40 års jubilæum


 

| Startside | Undervisning | Orkestre | Harmonikaer | Nodehæfter|Information  | Månedens melodi | Anmeldelser | 40 års jubilæum | Links l Fotogalleri | Kontakt |
 
 



Sådan kontakter du mig

 
Musiklærer
Jørgen A. Jansen
Mobiltlf: 40 51 79 14
E-mail: jajharmonika@yahoo.dk
 
       
Grafisk design: Webmaster Carsten Rooed Pedersen. www.rooedwebdesign.dk
Copyright© 300805 - Opdateret 1. majj 2016