NYTÅR 2018 / 2019

 

Vi har gået og ”glædet os i denne tid”, -

for snart så ”falder julesneen hvid”!

Men før vi véd af det, er julen jo sluttet, -

flæskestegen spist, og mandlerne smuttet!

Jo, - året, det gik i en forrygende fart, -

for ”et øjeblik siden”, da stod vi ved START.

Året der gik havde farver fra hele paletten,

vi håber, det er et godt år, der tager stafetten.

For, - tiden - den ustyrlige størrelse sejrer, -

og snart vi endnu et sprudlende nytår fejrer.

At tiden er gået, vi ofte fortæller, -

jeg til en mere positiv anskuelse hælder:

Se! Tiden den går ej, - nej tiden den kommer, -

og snart, - ja, så kommer den danske sommer.

 

Med alle mine bedste ønsker for det nye år!

  

GODT NYTÅR 2019